Hundetræning - Adfærd - Massage af hunde i København og omegn
Adfærdsrådgivning
Nogle hunde udvikler adfærd, der giver udfordringer i hverdagen, både for hunden og familien. Det kan være usikkerhed, frygt, stress, reaktiv adfærd, udfordringer med at være alene, håndtering, gæster, andre hunde eller situationer i hverdagen, hvor hunden har svært ved at finde ro og tryghed.
Adfærdsbehandling handler ikke om at “fikse” hunden, men om at forstå hvorfor adfærden opstår, og hvordan vi kan hjælpe hunden til at føle sig tryggere og få mere hensigtsmæssige strategier.
Jeg arbejder med udgangspunkt i moderne læringsteori, følelsesmæssig forståelse og individuelle løsninger tilpasset både dig og din hund. Der er ikke en løsning, der passer til alle, og derfor tager vi altid udgangspunkt i netop jeres hverdag, jeres mål og hundens behov.
Typiske problemstillinger jeg arbejder med
Reaktiv adfærd overfor andre hunde eller mennesker
Udfald i snor eller gøen
Frygt og utryghed i bestemte situationer
En hund der har svært ved at finde ro
Opmærksomhedssøgende adfærd
Ressourceforsvar omkring mad, legetøj eller pladser
Urolig eller voldsom hilseadfærd

Adfærd opstår ikke ud af ingenting, og det handler sjældent om at gøre noget rigtigt eller forkert som ejer. Det handler om, hvordan hunden oplever sine omgivelser, og hvilke erfaringer den bærer med sig.
Jeg arbejder med at finde årsagen bag adfærden og tager udgangspunkt i hundens følelser og belastning. Når der sker en forandring for hunden, ændrer adfærden sig også.
Du får konkrete redskaber og øvelser, der er tilpasset jer og jeres hverdag, og som er til at bruge i praksis med det samme.
Et forløb hos mig
Samtale inden opstart
Vi taler sammen om din hund og de udfordringer, I oplever, så jeg kan forberede besøget bedst muligt.
Besøg hos jer
Jeg kommer ud og gennemgår situationerne sammen med jer. I får konkrete ændringer og øvelser, som I kan gå i gang med med det samme.
Skriftlig plan
Efter besøget får I en plan, så I har et klart udgangspunkt for det videre arbejde.
Løbende sparring
I kan kontakte mig undervejs, så vi kan tilpasse forløbet i takt med jeres udvikling.


Pris
I forbindelse med min uddannelse som adfærdsrådgiver frem til sommeren 2027 tager jeg et mindre antal hunde ind som cases.
Derfor er prisen sat til 1500 kr., hvilket er under halvdelen af, hvad et tilsvarende forløb normalt koster.
Hvis du ønsker at komme i betragtning til et caseforløb, er du velkommen til at sende mig en mail.
Fortæl kort om dig, din hund og de udfordringer, I står med, så har jeg et godt udgangspunkt for at vurdere, om det passer ind i et forløb.
E-mail hundemolevitten@gmail.com
Mobil 61 27 32 30
